Simpel, miljøvenlig og økonomisk
bekæmpelse af
dræbersnegle.
Beskyt din have mod invasive dræbersnegle, med den unikke UFOstation, som skåner havens andet dyreliv.
Beskyt din have mod invasive dræbersnegle, med den unikke UFOstation, som skåner havens andet dyreliv.
Video
Forår
Sommer
Efterår
Forår
Sommer
Efterår
UFOstation er en foderstation med sneglekorn:
Hvert sneglekorn indeholder et lokkemiddel. De mange sneglekorn i UFOstationen medfører
samlet en stor tiltrækning på snegle indenfor 2-3 meter.
Sneglene går ind i UFOstationen, spiser af sneglekornene, forlader UFOstationen, kryber i skjul, og dør. Brug kun sneglekorn med jernfosfat. Disse sneglekorn har en forsinket virkning, som gør at sneglene ikke dør i UFOstationen, men først senere i deres gemmested.
UFOstation består af 3 dele:
Låg:
Beskytter sneglekornene mod regn og vanding.
Tillader inspektion af mængden af sneglekorn.
Tillader nem efterfyldning.
Tag:
”Har indbygget tragt til sneglekorn, der løbende fylder foderskålen i takt med forbruget.
Afstanden mellem Base og Tag er 14 mm, hvilket forhindrer adgang for snegle med hus, fugle og pindsvin.
Base:
Har indbygget foderskål, der er løftet 2,5 cm over terræn, hvorved kornene beskyttes mod oversvømmelse ved kraftig regn. Basen er flad i bunden og kan placeres på fladt terræn (terrasse og bede).
Dimensioner: Ø 200 mm, H 76 mm
UFOstation er designbeskyttet gennem EUIPO, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret nr. 015010502 klasse 21 & 44
UFOstation® er et varemærkebeskyttet af det danske Patent- og Varemærkekontor.
UFOstationen:
Det er ikke muligt at eliminere alle dræbersnegle, kun mindske deres antal, hvor det er vigtigt.
UFOstationer skal placeres, så sneglene tiltrækkes af dem, før de når planterne i bedet. Placer ikke en UFOstation midt i bedet (så skal sneglene gennem bedet for at nå den).
Placer UFOstationer i kanten bedet, så sneglene skal passere mellem to UFOstationer (max. 5 m afstand) for at komme ind i bedet.
Ved en solitærplante placeres en UFOstation så tæt på planten som muligt.
Når UFOstationerne er placeret, aftages låget, og der påfyldes ca. ½ dl sneglekorn i tragten. Herefter trykkes låget på plads igen. Det er nemmest at påfylde korn, når UFOstationen står på jorden.
UFOstationen er fremstillet af kvalitetsplastik (polypropylen og låget i polycarbonat), og beregnet til at holde mange sæsoner.
Når sæsonen er slut indsamles alle UFOstationerne. Overskydende sneglekorn kasseres.
De skilles nemt (Base, Tag og Låg) og rengøres med en opvaskebørste.
Herefter kan de adskilte dele evt. rengøres i opvaskemaskinen på 40 grader.
Efter rengøring samles UFOstationerne igen og er klar til næste sæson.
Det aktive stof i sneglekorn er jernfosfat. Jern i små mængder er vigtigt og gavnligt for både mennesker, dyr og planter, men i større doser er det giftigt. Snegle (alle slags), der spiser sneglekorn dør af jernforgiftning.
Sneglekorn indeholder også mel og en kompleksdanner EDDS (ethylendiamindisuccinsyre).
Jernfosfat er i sig selv ikke særlig giftigt for snegle. De optager ikke jernfosfat ret godt, men ved at tilsætte en kompleksdanner øges sneglenes optagelse af jernforbindelsen dramatisk.
En kompleksdanner øger opløseligheden af metaller (jern, men også tungmetaller), så de nemmere optages af både dyr og planter.
Myndighederne har konstateret negativ påvirkning af en række nyttedyr, herunder orme, biller, snyltehvepse og pindsvin, men man har skønnet, at påvirkningen ved anbefalet brug var ”acceptabel”. Imidlertid har man ikke undersøgt påvirkningen af alle arter. UFOstation holder brugen af sneglekorn på et minimum.
Se mere her:
http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=244
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/sygdomme/forgiftninger/jernforgiftning/
https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/311.html
Bjarne Stigsby
Er læge, men også naturelsker og entusiastisk havenørd. Boede ved naturområde og havde alvorlige udfordringer med invasive dræbersnegle. Samtidig var der også pindsvin og mange vinbjergsnegle. Det førte til opfindelsen af UFOstation.
UFOstation produceres i Danmark af firmaet PDC-Plast A/S. På grund af ligheden med en UFO fik den navnet UFOstation.
PDC-Plast A/S
Leverer kvalitetsprodukter produceret i Danmark. PDC-Plast producerer og forhandler UFOstation engros.